Kvindeklinikken


sampleHar du svært ved at holde på vandet når du hoster, nyser eller ved fysisk udfoldelse? Oplever du gener i underlivet efter graviditet og fødsel? Du er ikke alene.

Inkontinens har for mange – både mænd og kvinder - en negativ indflydelse på livskvaliteten, hvor toiletbesøg kommer til at styre hverdagen. Løsningen er i de fleste tilfælde træning af bækkenbunden.

sampleFysioterapeut Louise Nielsen tilbyder:

  • undersøgelse,
  • behandling og
  • rådgivning omkring inkontinens og bækkenrelaterede smerter.

Louise har taget en efteruddannelse i inkontinens, derfor kan hun hjælpe dig med fx. at kunne holde på vandet!

Inkontinensbehandling

Inkontinens - kan ofte behandles med et godt resultat.

Ca. 40 % af alle voksne kvinder vil på et tidspunkt opleve en eller anden form for inkontinens - kun ca. 2% gør noget ved det.

Der findes 3 former for inkontinens:
  • Stressinkontinens - Når du lækker urin i forbindelse med at du belaster kroppen eksempelvis ved nys, løft, løb og hop.
  • Tranginkontinens - Når du pludselig får en kraftig trang til vandladning og ikke kan nå på toilettet.
  • Blandingsinkontinens - Når du lider af både stress- og trang- inkontinens.

Stressinkontines

Stressinkontines kan opstå af flere forskellige årsager. Den hyppigste er skader der opstår i bækkenbundsmusklerne i forbindelse med graviditet og fødsel.
 
Herudover kan inkontinens skyldes uhensigtsmæssige tisse- og drikkevaner samt operationer, medicin og overvægt.
Herudover sker der hormonelle forandringer i forbindelse med overgangsalderen, hvilket medfører en irriterret slimhinde samt svagere muskulatur.

Er bækkenbunden i forvejen svag, er det ofte på dette tidspunkt at inkontinensen viser sig.

Tranginkontinens

Tranginkontinens kan skyldes blærebetændelse, neurologiske sygdomme eller svulster (sjældent). Oftest er der ikke en egentlig årsag. Tilstanden kan hos nogle afhjælpes med bækkenbundstræning og blæredæmpende medicin.

Forværrende faktorer

Herudover er der en række sygdomme der kan forøge risikoen for inkontinens såsom nedsynkning, sklerose, parkinson, discusprolaps mm.


Fysioterapeutisk behandling

Hos fysioterapeuten kortlægges dit problem og dets omfang for at se om der er nogle vaner eller andet du kan/bør bryde for at afhjælpe dit problem.

For at kunne lære dig den korrekte knibeteknik vil fysioterapeuten undersøge dig både udefra og indefra. Undersøgelsen foregår rygliggende på briksen og starter med en inspektion udefra, hvor fysioterapeuten ser hvordan bækkenbunden fungerer. Herefter undersøges bækkenbundsmusklerne inde i skeden, hvor der mærkes efter symmetri, funktion, styrke, spændthed og udholdenhed.
 
Afhængig af fundene vil du få et hjemmeprogram som vil bestå af styrke/udholdenheds øvelser, udspænding, vejrtræknings- og venepumpeøvelser. Der forventes en del hjemmetræning.