Skulderklinik


Simon Hagbarth er specialist i skuldre / albue og hånd. Han har ca. 20 års erfaring med at behandle skuldre. Han ser over 40 forskellige skulderproblematikker hver uge!

Du kan blive behandlet for ALLE slags skulderskader / skuldersmerter! Han ser både topatleter fra alle slags idrætsgrene, samt motionisten der har fået problemer med sin arm.

Det er ikke kun sportsfolk der kommer her i klinikken da der er rigtig mange der kommer til skade med deres skulder på arbejdet eller derhjemme i fx haven. I skulderklinikken vil du blive grundigt undersøgt og få en vurdering af dit problem ved første konsultation. Et skulderproblem kan være en kombination af flere ting, dette skal man først få undersøgt før man kan behandle på dette!

Symptomer - Årsag - Behandling

Er du en af dem der har ondt i skulderen og er træt af, du ikke kan bruge den frit som før? Så bestil en tid til undersøgelse!

    sample
  • De typiske symptomer er smerter, nedsat funktion og nedsat bevægelse af skulderen.   
  • Årsagen til smerter kan fx. være at senerne er irriterede i skulderen. Slimsækkene kan være påvirkede, og ledkapslen kan være påvirket. Ledlæben kan være revet i. En frossen skulder kan opstå hvis man i længere tid har haft smerter i skulderen.
  • Behandlingen afhænger af årsagen til lidelsen, men de fleste tilfælde kan behandles uden behov for kirurgi.

Første møde

sampleDer er som regel sat ca. 1 time af til første konsultation. Her vil der blive spurgt ind til dit problem, for at få klarlagt hvad der er sket. Det vil give Simon en idé om hvad der kan være galt.

Under selve undersøgelsen vil din bevægelse af leddet blive vurderet. Derefter vil der blive udført nogle forskellige test og bl.a. blive spurtg ind til smerter eller ubehag ved disse test. Dette kan tage 10 til 30 min.

Når Simon har fået svar nok fra dig og sine test, vil han give dig en vurdering af dit problem og komme med løsningsforslag til den fremtidig behandling. Dette vil foregå i samarbejde med dig – så det kommer til at stemme over ens med dine forventninger.

Der kan være tilfælde hvor yderligere undersøgelser kan komme på tale. Hvis man fx er faldet ned på skulderen eller andre voldsommere slag eller vrid på skuldrene, er det nødvendigt at blive henvist til en ortopædkirurg med speciale i skuldre. Ortopædkirurgen vil kunne henvise til en ultralydsskanning og/eller en MR skanning - så vil kirurgen bedre kunne stille en mere præcis diagnose. Dette sker ofte i samarbejde Simon og de kirurger han arbejder sammen med.

Book nu en tid til undersøgelse

Behandling

sampleFundamentet i dit behandlingsforløb er en grundig forundersøgelse, der sikrer at du får den bedste løsning på dit problem.

Simon bruger de mest effektive behandlingsteknikker inden for skulderbehandling og bruger den nyeste viden indenfor forebyggende træning og genoptræning. Behandlingen er tilpasset til den enkelte patient og lidelse.

Behandlingen vil være en veksling mellem forskellige manuelle teknikker og udspænding - for at kunne opnå den optimale bevægelse i skulderleddet igen.

Der vil altid blive brugt træning som et centralt punkt i behandlingen både som hjemmeøvelser og på et af skulderholdene.

Genoptræning

sampleIndeklemningssyndrom (Impingement i skulderleddet) skyldes næsten altid nedsat bevægelighed og ofte en svag skuldermuskulatur, dette kan genoptrænes.
 
Ved mindre skader på Rotator Cuffen dvs. en af de 4 styremuskler i skulderen, bør man altid forsøge at genoptræne den før en eventuel operation.

"Englevinger" også kaldet Scapula alatae kan som oftest genoptrænes med god funktion.

​​Har du lavet en skade på fx ledlæben, ledbånd eller kapslen, vil du måske opleve instabilitet, dette kan som ofte trænes til god funktion. Hvis du oplever gentagende ledskred (luksation) skal der en operation til at stabilisere leddet.


Skulderhold hvor du kan få genoptrænet din skulder på små hold med maks. 6 personer på: