Velkommen som patient hos RO’s Fysioterapi.
Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Som
patient eller pårørende har du mulighed for at
rapportere utilsigtede hændelser, herunder fejl, til
Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker: ’Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for min eller min pårørendes behandling.
Din rapport bliver sendt til den person, som er ansvarlig for patientsikkerheden der, hvor hændelsen fandt sted.
Her vil hændelsen blive analyseret for at finde ud af, hvordan man kan undgå, at noget lignende sker for andre. Herefter bliver rapporten anonymiseret og sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som bruger de utilsigtede hændelser til læring i sundhedsvæsenet generelt. At rapportere en utilsigtet hændelse er ikke det samme som at søge erstatning eller indgive en formel klage.
Læs om dine muligheder for at klage på www.stpk.dk eller at søge erstatning på www.pebl.dk. Du kan indrapportere en utilsigtet hændelse her.